Hos Dit BilplejeCenter finder du Danmarks bedste dæk og fælge til din bil, mc, campingvogn, trailer m.m. Vi samarbejder med markeds absolutte bedste leverandører, hvilket giver dig som kunde en leveringstid og kvalitetssikring på dine dæk & fælge udover det normale. Udover dæk & fælge har vi også vores dækhotel, hvor dine dæk opbevares trygt og sikkert og når du er kunde hos Dit BilplejeCenter er du altid opdateret om nyheder og tilbud til dig og din bil.

Ring til os på 7025 1825

Vi levere i hele Danmark og vi står ALTID til rådighed, hvis du har brug for råd og vejledning.

Klik her for at se priser

Vi forhandler:

Oftest stillet spørgsmål?

Kan jeg få dækkene monteret?

Vi monterer gerne dine dæk på vores topmoderne værksted. Priserne på vores hjemmeside er IKKE inkl. montering. Vi sender til hele landet og har derfor valgt at vise priserne uden montering, da vi ellers ikke kunne sammenlignes med andre udbydere. På denne måde sikrer vi at kunderne kan se er vi er billigst med dækkene.

Hvorfor skal jeg vælge dæk med en hastighedskode der passer til min bil?

Dækket skal have en hastighedskode, der svarer til de hastigheder, bilen maksimalt er typegodkendt til at køre med. Det er altså ikke tilstrækkeligt at købe L-mærkede dæk til max. 120 km/t, fordi fartgrænserne i Danmark nu en gang er maksimalt 110 km/t. Det er bilens topfart, der er afgørende. Kører du stærkere, end dækket er beregnet til, risikerer du, at dækket eksploderer. Det kan få alvorlige følger for dig selv og dine medtrafikanter. Både i Danmark og i Tyskland er det dog tilladt at køre med M+S-mærkede dæk beregnet til en lavere hastighed, end typegodkendelsen foreskriver. I Tyskland skal der i så fald i førerens synsfelt (i forrudens venstre hjørne eller ratcentrum) være anbragt en mærkat, der angiver de monterede dæks maksimale hastighed. Mærkaten fås hos dækforhandlere.

Hvad betyder LI eller loadindex?

Belastningsindekset angives ofte som LI – KG (Loadindex svarende til kilogram). Det er vigtigt at indextallet på et givet dæk svarer som minimum overens med det der godkendt til den bil dækkene skal monteres på. Vælger man dæk der har en mindre index end det der som standard skal sidde på bilen, risikerer man forkert slidtage af dækket og i sidste konsekvens en destruktiv overbelastning af dækket.

Skal jeg have 4 ens dæk på?

Nej. Man må gerne anvende forskellige dæk. Dog skal dækkene parvis være ens. Dvs. at man gerne må køre med 205/55R16 fra Michelin på foran på bilen og 205/55R16 fra Goodyear bagpå. Blot skal størrelsen være den samme. – med mindre bilproducentens forskrifter tillader forskellig størrelse for – og bagtil.

Skal jeg passe på parallelimporterede dæk?

Parallelimporterede dæk er hentet til Danmark uden om de almindelige salgs kanaler. Det lyder fristende, at man her kan få et af de anerkendte mærker for omkring halv pris. Men pas på! Dækkene kan være fremstillet til det fjernøstlige eller sydamerikanske marked og derfor være beregnede til helt andre klimatiske forhold end de europæiske. Især under kølige eller fugtige vejrforhold kan disse dæk være farlige for trafiksikkerheden. Dækkene er ofte fremstillet af en hårdere gummiblanding, efter en teknologi og med dækmønstre beregnet for andre kørselsforhold. Er der fabrikationsfejl på sådanne parallelimporterede dæk, kan det også give problemer. Måske kan et erstatningskrav ikke rettes mod importøren, fordi han simpelthen er forsvundet lige så stille, som han kom. Generelt skal du se dig godt for. Det er ikke sikkert, at det altid kan betale sig at spare nogle få procent. Der er som bekendt også noget, der hedder service og professionel rådgivning. Det bør du regne med i prisen – både for din egen og trafiksikkerhedens skyld. Dæk af anerkendt fabrikat har en kvalitet, der bevirker, at de kan regummieres, hvilket er til gavn for miljøet.

Er der forskel på Dækkvaliteten?

Selv om dækket er af et anerkendt mærke, bør du alligevel se efter, hvor det er fremstillet. Det fremgår af E-mærkningen, som er din garanti for, at dækket er typegodkendt i henhold til EUs såkaldte ECE-30 regulativ. Det er en produktionsnorm, der stiller krav til dækkvalitet, mærkning og hastighed. Se også efter DOT-mærket (den amerikanske kvalitetsstandard). Efter DOT-mærket skal der være en datomærkning, som enten kan være et serienummer eller produktionsuge/år. Bemærk at E- og DOT-mærkerne ikke garanterer noget som helst, hvis der ikke bagved står et godkendelsesnummer og et oprindelsesland. Prima dæk er forsynet med komplet mærkning og forhandles med fabriksgaranti. Er dækket mærket med DA, skal du også passe på. DA står for Defective Appearance, hvilket betyder “skønhedsfejl”. DA-dækket kan også have mindre reparationer. Det betyder ikke noget for trafiksikkerheden, men hvem bryder sig om at køre med fejlbehæftede dæk eller dæk med skønhedsfejl bare for at spare nogle få procent. DA-dæk er komplet mærket og indstemplet DA med minimum 18 mm høje bogstaver på mindst den ene side. Også DA-dæk forhandles med fabriksgaranti. M+S-mærkning. Når dækket er forsynet med et M+S-mærke, betyder det, at dækket enten er et vinterdæk eller et helårsdæk. M+S-mærkede dæk skal altid monteres på alle fire hjul og må altså ikke forekomme blandet med sommerdæk. Max. 30 km/t. Disse dæk må ikke anvendes på motorkøretøjer eller anhængere, der tilkobles biler. Dækkene er mærket med “Max. 30 km/t” (med holdbar mærkning) på begge sider. Oprindelig hastighedsmærkning skal være fjernet.

Hvordan ser jeg hvor gammelt dækket er ?

Efter DOT-mærket er der et trecifret tal. De første to tal er ugenummeret, og det sidste tal angiver årstallet. Fra 1990 til 1999 er tallet efterfulgt af en trekant: 437 “trekant” betyder altså uge 43, 1997. Fra år 2000 er koden ændret til et firecifret tal, idet de to første cifre stadig angiver ugenummeret. De to sidste tal angiver årgangen, således at 00=2000. Trekanten er derfor udeladt, da den betød, at vi var i 90’erne.

Hvorfor er det vigtigt med korrekt dæktryk ?

Trykket i dækkene skal holdes på et korrekt niveau, da uregelmæssigheder på dette område resulterer i dårlige køreegenskaber og et forhøjet dækslid. Et for lavt dæktryk – og i øvrigt også en forkert sporing – kan hurtigt slide et dæk så langt ned, at det må kasseres. Bilens instruktionsbog indeholder altid en fortegnelse over de dæktryk, som fabrikken foreskriver for den pågældende bilmodel. Ofte foreskrives der forskellige værdier, alt efter hvor meget læs der er på bilen, og hvor hurtigt man kører. Jo højere hastighed, jo højere dæktryk.

Hvornår er et dæk ulovligt?

Dækmønstret på bilen er også af stor betydning for bilens opførsel på vejen, og særligt på en våd vejbane spiller dækmønstret en stor rolle. Loven foreskriver en mønsterdybde på minimum 1,6 mm. Til sammenligning kan det nævnes, at et nyt dæk har en mønsterdybde på mellem 7 og 8 mm, afhængig af dæktype og dækfabrikat. Alle nye dæk har en lille markering på siden “TWI” (TreadWearIndicator), som angiver, at en særlig slidmarkering (tværrib) er indlagt i mønstret ud for dette mærke. Når dækket er nedslidt til 1,6 mm, ses tværribben, og dækket skal kasseres.

Hvad betyder alt det der står på siden af dækket?

Dæk er også mærket med nogle oplysninger om fysiske mål og egenskaber. Mærkningen kan virke lidt svær at gennemskue, men følgende eksempel viser, hvad de forskellige tal dækker. Er dækket mærket 165R13 82 T betyder det, at dækket er et 165 mm bredt radialdæk ( R ), som passer på en 13 tommer fælg. Dækket har et belastningsindeks på 82 (der svarer til, at dækket må bære maksimalt 475 kg) og er godkendt til 190 km/t (T). Når der ikke står noget tal mellem 165 og R, betyder det, at dækket er en standardprofil (82-profil). Andre profilstørrelser markeres altid med en skråstreg efter bredden, for eksempel 165/70.

Hvornår skal jeg skifte til vinterdæk ?

Det er en god idé at skifte til vinterdæk når temperaturen er under 7 grader. Når temperaturen er under 7 grader forringes sommerdækkets funktioner væsentligt. Danmark er et af de få lande i Europa hvor vinterdæk ikke er et lovkrav.

Hvordan opbevarer jeg mine dæk?

Dæk skal opbevares tørt, koldt og mørkt. Dæk med fælge bør lægges på en træpalle, så man undgår at de bliver fugtige på undersiden. Alternativt kan dækkene ophænges. Dæk uden fælge bør opbevares stående ved siden af hinanden.